Nu har jeg været hjemme i en lille uge, og er stadig i gang med at vænne mig til det hele.
Jetlag'et ramte lidt forsinket og jeg blev oppe hos min far weekenden over, så det er i realiteten ikke så længe siden jeg kom rigtig hjem til København.
Der er så mange billeder jeg gerne ville vise fra Canada, men jeg ville ikke overbelaste jer eller siden her, så jeg har uploadet dem på et webalbum (for at komme videre til dette, klik her).
Det er en meget grov sortering, og det er ikke alle billeder jeg har fået skrevet en beskrivelse på, men det bliver der arbedet på.
Nu står den nærmeste hverdag på maling af og indflytning i mit nye værelse på Enghavevej (tak til Ane for tip! Og tak til Benjamin for at lade mig bo der!).
Den lidt fjernere hverdag kommer til at stå på turen til Italien. På tirsdag flyver jeg til Firenze, hvor jeg sover en enkelt nat før jeg tager ud til Rimini for at spille Beach Ultimate-turneringen, Paganello, sammen med Copenhagen Spinners. Turneringen spiller indtil d. 25, hvor jeg så tager tilbage til Firenze nogle dage inden jeg drager til København igen d. 27. marts.
(Planen er, at jeg også bruger denne blog mens jeg er i Italien)
Sidste punkt i kalenderen er kystlivredderuddannelsen, der begynder i uge 14. Beskrivelsen af uddannelsesweekenderne lyder super spændende, så det glæder jeg mig rigtig meget til!
Sådan lige her på falderebet: Sarah har bedt mig om at sende nogle billeder, der viser hvad København er - altså udover de billeder man kan se på Wonderful Copenhagens hjemmeside. Er der nogle gode bud? For det er sgu svært..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hey Mester.
Velkommen hjem - faldt først over din blog her til aften - var ikke helt klar over du var i det store udland. Det lyder som en super lækker tur du har været på. Når du nu kommer tilbage til dk må vi lige ud og nørrebronxhallen og dyrke noget sport - det er ved at være længe siden. Og måske en tur til Århus også snart var på sin plads. Det er vel på tide at få lavet nogle flere skader - dem fra sidste må snart være vokset sammen.
Keep on Sailing.
/jakob
Send en kommentar