Når jeg kommer hjem til København igen, uploader jeg nogle flere, og så skriver jeg også lige en lille forklaring. Jeg lover det!
I øvrigt stor tak til Daniel og Vesters for fabelagtig underholdning, og til Rasmus for det samme!
onsdag den 26. marts 2008
En bette smagsprøve
Bare for at vise at jeg altså mener det - 3 appetitvækkere på hvad der er i vente.
Når jeg kommer hjem til København igen, uploader jeg nogle flere, og så skriver jeg også lige en lille forklaring. Jeg lover det!
I øvrigt stor tak til Daniel og Vesters for fabelagtig underholdning, og til Rasmus for det samme!
Når jeg kommer hjem til København igen, uploader jeg nogle flere, og så skriver jeg også lige en lille forklaring. Jeg lover det!
I øvrigt stor tak til Daniel og Vesters for fabelagtig underholdning, og til Rasmus for det samme!
Fortsættelse
(Historien fortsætter hvor den slap)
Søndag ændrede tingene sig. Endelig fik vi det hele til at fungere og vi vandt alle vore kampe. Det er altid sjovt at spille, men det er nu engang altid sjovere at vinde kampene.
Men samtidigt med at vores spil begyndte at fungere, begyndte vejret at gå i stykker. De sidste to kampe søndag var fuldstændig forrykte. Det stod ned i tykke stænger og der blæste en virkelig kold vind.
Alle frøs forfærdeligt meget og jeg ved egentlig ikke, hvad det var der gjorde, at vi gennemførte den dag, for det var helt vildt. Jeg håber at jeg får fingrene i nogle billeder, der kan vise hvordan det var - det mindede mig utroligt meget om sidste års Roskilde Festival, bortset fra, at jeg havde bare tæer i sandet og jeg ikke kunne drikke mig varm.
Til gengæld nød jeg det varme bad helt ustyrligt meget, da jeg kom hjem.
Da vi kom hjem på hotellet var der dømt total afslapning inden aftenens store fest, hvilket måske kan læses ud fra nedenstående billede
I parentes bemærket må jeg indrømme at jeg aldrig rigtig rejste mig fra sengen..
Mandag ventede vores sidste kamp. Den afgørende kamp, der skulle afgøre om vi endte som nummer 25 eller 26. Det kan godt være at det ikke lyder af meget, men det var en stor motivationsfaktor for undertegnede!
Kampen skulle selvfølgelig spilles kl 8.30, hvilket var en kende for tidligt for Vesters, som Daniel og jeg forgæves forsøgte at få i live. Vejret var dog skiftet og vi spillede en fantastisk kamp i høj sol og uden bemærkelsesværdig vind.
Begge hold scorede utrolig mange point og vi fulgtes meget tæt til det stod 11-11, hvor vi så fandt de sidste ressourcer frem og scorede de sidste to point til sejren 13-11. Her bliver jeg lige nødt til at henlede opmærksomheden på min glæde over at være den, der greb til den sidste scoring. Sweet!
10 kampe og en meget øm krop senere, stod vi nu og havde slået vores seedning med to placeringer. Hvilken følelse!
Efter kampen tog jeg tilbage til hotellet med Daniel og spiste morgenmad inden jeg gik op og pakkede mine ting, for derefter at finde et tog mod Firenze, hvor en god ven ventede på mig.
Nu sidder jeg så i Leas lejlighed dagen inden jeg turen går hjem igen.
Klokken er lidt i seks og vi skal finde lidt mad, og så tror jeg vi skal se Black Cat White cat over en gang pasta i aften.
Måske jeg lige skulle uploade nogle billeder fra de sidste par dage..?
Det kommer lige om lidt!
Søndag ændrede tingene sig. Endelig fik vi det hele til at fungere og vi vandt alle vore kampe. Det er altid sjovt at spille, men det er nu engang altid sjovere at vinde kampene.
Men samtidigt med at vores spil begyndte at fungere, begyndte vejret at gå i stykker. De sidste to kampe søndag var fuldstændig forrykte. Det stod ned i tykke stænger og der blæste en virkelig kold vind.
Alle frøs forfærdeligt meget og jeg ved egentlig ikke, hvad det var der gjorde, at vi gennemførte den dag, for det var helt vildt. Jeg håber at jeg får fingrene i nogle billeder, der kan vise hvordan det var - det mindede mig utroligt meget om sidste års Roskilde Festival, bortset fra, at jeg havde bare tæer i sandet og jeg ikke kunne drikke mig varm.
Til gengæld nød jeg det varme bad helt ustyrligt meget, da jeg kom hjem.
Da vi kom hjem på hotellet var der dømt total afslapning inden aftenens store fest, hvilket måske kan læses ud fra nedenstående billede
I parentes bemærket må jeg indrømme at jeg aldrig rigtig rejste mig fra sengen..
Mandag ventede vores sidste kamp. Den afgørende kamp, der skulle afgøre om vi endte som nummer 25 eller 26. Det kan godt være at det ikke lyder af meget, men det var en stor motivationsfaktor for undertegnede!
Kampen skulle selvfølgelig spilles kl 8.30, hvilket var en kende for tidligt for Vesters, som Daniel og jeg forgæves forsøgte at få i live. Vejret var dog skiftet og vi spillede en fantastisk kamp i høj sol og uden bemærkelsesværdig vind.
Begge hold scorede utrolig mange point og vi fulgtes meget tæt til det stod 11-11, hvor vi så fandt de sidste ressourcer frem og scorede de sidste to point til sejren 13-11. Her bliver jeg lige nødt til at henlede opmærksomheden på min glæde over at være den, der greb til den sidste scoring. Sweet!
10 kampe og en meget øm krop senere, stod vi nu og havde slået vores seedning med to placeringer. Hvilken følelse!
Efter kampen tog jeg tilbage til hotellet med Daniel og spiste morgenmad inden jeg gik op og pakkede mine ting, for derefter at finde et tog mod Firenze, hvor en god ven ventede på mig.
Nu sidder jeg så i Leas lejlighed dagen inden jeg turen går hjem igen.
Klokken er lidt i seks og vi skal finde lidt mad, og så tror jeg vi skal se Black Cat White cat over en gang pasta i aften.
Måske jeg lige skulle uploade nogle billeder fra de sidste par dage..?
Det kommer lige om lidt!
tirsdag den 25. marts 2008
Wow, my body aches
Og så er jeg tilbage i Firenze efter 5 fantastiske dage i Rimini.
Bare så alle ved det: Paganello is crazy! 3 kampe hver dag og fest om aftenen. Det er selvmord, men det er satanedeme skægt.
Lidt om hvordan selve turneringen forløb:
Jeg ankom sammen med Daniel og Vesters onsdag (en dag før de andre). Det var dejligt at have tid til at gå rundt og få et indtryk af spilleområdet og Rimini som by inden det hele blev skudt i gang.
Resten af holdet ville ankomme torsdag eftermiddag, så vi havde en masse tid at gå rundt og få kastet en masse med frisbee'en i vinden i det næsten solrige vejr.
Billedet nedenfor er taget under en tiltrængt pause fra al frisbee-kastningen
Torsdag aften var der stor fest på stranden ved siden af hovedteltet, hvor der blev serveret gratis vin fra MEGET store flasker. Den gratis vin var dog næsten overflødig , da vi havde taget forskud på festen hjemmefra med Asti'er og en masse øl.
Aftenen resulterede i et styk ødelagt kamera (hvorfor jeg venter på de andres billeder til upload) og grimme tømmermænd til turneringens første kamp fredag morgen kl 9.
Jeg ved ikke om det var tømmermændene eller om det var fordi vi havde et knap så sammenspillet hold, men vi tabte alle tre kampe den fredag. Faktisk spillede vi ikke såå skidt, men vi smed disc'en væk for meget og spillede mod hold som straffede os for det.
(For mig var det en kæmpe oplevelse og en endnu større udfordring at spille i sand for første gang og samtidigt spille og kaste i meget stærk vind. Jeg har virkelig lært en masse. Det er helt utroligt)
Lørdag fortsatte lidt i samme stil. Vi spillede bedre end fredag, men stadig ikke godt nok til ikke at vinde kampene. Vi vandt dog een kamp, som til gengæld var en helt utrolig fed kamp. Vi var bagud 6-2, og kampen var til 8 point. Så tog fanden ved os og vores forsvar fungerede helt fantastisk. Pludselig var vi foran 6-7 og manglede nu kun eet point for at vinde kampen.
Nu følger en scene jeg sent vil glemme: Det andet hold har disc'en lige udenfor deres endzone. Da spillet bliver sat i gang, løber ham jeg dækker ind mod spilleren med disc'en for at modtage den. Jeg havde lidt forudset det, så jeg løber lige i røven af min mand (Herefter foregår alt i slowmotion). Jeg ser, at spilleren med disc'en lægger an til at kaste til min mand, jeg kaster mig efter disc'en og ser at jeg når den. Jeg slår ud efter den og rammer den klokkerent. Ekstase..
Efterfølgende scorer vi det afgørende point. Det var helt vildt.
Fortsættelse om resten af turneringen fortsætter. Jeg skal i bad, og så skal jeg med Rasmus ud og sightsee'e!
God formiddag til jer alle!
Bare så alle ved det: Paganello is crazy! 3 kampe hver dag og fest om aftenen. Det er selvmord, men det er satanedeme skægt.
Lidt om hvordan selve turneringen forløb:
Jeg ankom sammen med Daniel og Vesters onsdag (en dag før de andre). Det var dejligt at have tid til at gå rundt og få et indtryk af spilleområdet og Rimini som by inden det hele blev skudt i gang.
Resten af holdet ville ankomme torsdag eftermiddag, så vi havde en masse tid at gå rundt og få kastet en masse med frisbee'en i vinden i det næsten solrige vejr.
Billedet nedenfor er taget under en tiltrængt pause fra al frisbee-kastningen
Torsdag aften var der stor fest på stranden ved siden af hovedteltet, hvor der blev serveret gratis vin fra MEGET store flasker. Den gratis vin var dog næsten overflødig , da vi havde taget forskud på festen hjemmefra med Asti'er og en masse øl.
Aftenen resulterede i et styk ødelagt kamera (hvorfor jeg venter på de andres billeder til upload) og grimme tømmermænd til turneringens første kamp fredag morgen kl 9.
Jeg ved ikke om det var tømmermændene eller om det var fordi vi havde et knap så sammenspillet hold, men vi tabte alle tre kampe den fredag. Faktisk spillede vi ikke såå skidt, men vi smed disc'en væk for meget og spillede mod hold som straffede os for det.
(For mig var det en kæmpe oplevelse og en endnu større udfordring at spille i sand for første gang og samtidigt spille og kaste i meget stærk vind. Jeg har virkelig lært en masse. Det er helt utroligt)
Lørdag fortsatte lidt i samme stil. Vi spillede bedre end fredag, men stadig ikke godt nok til ikke at vinde kampene. Vi vandt dog een kamp, som til gengæld var en helt utrolig fed kamp. Vi var bagud 6-2, og kampen var til 8 point. Så tog fanden ved os og vores forsvar fungerede helt fantastisk. Pludselig var vi foran 6-7 og manglede nu kun eet point for at vinde kampen.
Nu følger en scene jeg sent vil glemme: Det andet hold har disc'en lige udenfor deres endzone. Da spillet bliver sat i gang, løber ham jeg dækker ind mod spilleren med disc'en for at modtage den. Jeg havde lidt forudset det, så jeg løber lige i røven af min mand (Herefter foregår alt i slowmotion). Jeg ser, at spilleren med disc'en lægger an til at kaste til min mand, jeg kaster mig efter disc'en og ser at jeg når den. Jeg slår ud efter den og rammer den klokkerent. Ekstase..
Efterfølgende scorer vi det afgørende point. Det var helt vildt.
Fortsættelse om resten af turneringen fortsætter. Jeg skal i bad, og så skal jeg med Rasmus ud og sightsee'e!
God formiddag til jer alle!
søndag den 23. marts 2008
News from not so warm and sunny Italy
Jeg sidder i skrivende stund i Paganello Cirucus Tent, som danner rammen for alle de store arrangementer. Temperaturen er et sted mellem 2-5 grader, det regner og vi mangler stadig en kamp i dag kl. 18.
Heldigvis er det kun i dag vejret har vaeret rigtig daarligt. Ellers har det faktisk vaeret ok - vil ligefrem sige at jeg er blevet en smule brunere.
Udover vejret har turneringen vaeret en kaempe stor oplevelse. Jeg faar spillet en masse, og foeler at jeg laerer mere og mere for hver kamp (og sa lavede jeg igaar et dive block paa det afgoerende point - laenge siden jeg har foelt saadan en glaede!)
Stemningen hernede er superfed og alle er her for at have det sjovt, hvilket goer at jeg konstant er traet og hung over. Men det er festligt !
Jeg bor paa vaerelse med to andre fyre fra holdet, som ogsaa goer sit for at give mig toemmermaend, saa jeg har det haardt.. Meget haardt..
Nu kan jeg ikke holde ud at sidde stille laengere (I'm soooo cold..), saa jeg vil finde Daniel og Vesters og graede ud ved deres skuldre, og droemme om det varme bad, der venter hjemme paa vaerelset. Mums.
Jeg skriver mere naar jeg rammer Firenze!
Haaber I alle har det godt!
/ Aslak
P.S. Hvis I skulle vaere interesseret kan I foelge os paa paganello.com. Vores hold hedder Spinners.
Heldigvis er det kun i dag vejret har vaeret rigtig daarligt. Ellers har det faktisk vaeret ok - vil ligefrem sige at jeg er blevet en smule brunere.
Udover vejret har turneringen vaeret en kaempe stor oplevelse. Jeg faar spillet en masse, og foeler at jeg laerer mere og mere for hver kamp (og sa lavede jeg igaar et dive block paa det afgoerende point - laenge siden jeg har foelt saadan en glaede!)
Stemningen hernede er superfed og alle er her for at have det sjovt, hvilket goer at jeg konstant er traet og hung over. Men det er festligt !
Jeg bor paa vaerelse med to andre fyre fra holdet, som ogsaa goer sit for at give mig toemmermaend, saa jeg har det haardt.. Meget haardt..
Nu kan jeg ikke holde ud at sidde stille laengere (I'm soooo cold..), saa jeg vil finde Daniel og Vesters og graede ud ved deres skuldre, og droemme om det varme bad, der venter hjemme paa vaerelset. Mums.
Jeg skriver mere naar jeg rammer Firenze!
Haaber I alle har det godt!
/ Aslak
P.S. Hvis I skulle vaere interesseret kan I foelge os paa paganello.com. Vores hold hedder Spinners.
tirsdag den 18. marts 2008
Prego
Christoffer, jeg må give dig ret i at det er et fantastisk udtryk. Men der kommer nok til at gå lidt tid, før jeg tager det fuldstændig til mig og selv bruger det. Måske fordi mit italienske ikke er fantastisk prangende: Buon giorno, grazie, ciao - og nu prego - er vist hvad jeg i det store hele kan flotte mig med.
Ja, så er jeg ankommet til Firenze. Bortset fra at jeg skulle op kl 4 i morges, er turen gået som smurt.
Jeg er så heldig, at jeg i den tid jeg befinder mig i Firenze, kan jeg låne en fantastisk lejlighed lige syd for Arnofloden ved Santo Spirito-kirken (endnu engang tak til Lea!).
Billedet nedenfor viser gaden jeg bor på (jeg bor inde bag den store port på venstre side, hvor der står Tegolaio)
Jeg forlader dog Firenze i morgen for en tid for at tage til Rimini, hvor jeg skal spille Paganello, en beach-ultimate turnering, med Copenhagen Spinners.
Jeg har uploadet et videoklip nedenfor for at give et indtryk, hvad beach-ultimate er.
Det er min første store (og min første internationale) turnering, så jeg er superspændt på at se hvad det er, og hvor højt niveauet er.
Men jeg har efterhånden hørt så meget om turneringen, så forventningerne er vist ret høje. Vejret bliver desværre ikke det bedste, men jeg har taget godt med tøj, og så må man jo bare løbe og dive lidt mere!
Planen er at jeg opdaterer bloggen dernede fra. Jeg ved ikke om det er muligt at uploade billeder, men skriver helt sikkert og fortæller om kampene (om dagen og om natten)
Nyd videoklippet! Jeg gør i hvert fald
Hep!
Ja, så er jeg ankommet til Firenze. Bortset fra at jeg skulle op kl 4 i morges, er turen gået som smurt.
Jeg er så heldig, at jeg i den tid jeg befinder mig i Firenze, kan jeg låne en fantastisk lejlighed lige syd for Arnofloden ved Santo Spirito-kirken (endnu engang tak til Lea!).
Billedet nedenfor viser gaden jeg bor på (jeg bor inde bag den store port på venstre side, hvor der står Tegolaio)
Jeg forlader dog Firenze i morgen for en tid for at tage til Rimini, hvor jeg skal spille Paganello, en beach-ultimate turnering, med Copenhagen Spinners.
Jeg har uploadet et videoklip nedenfor for at give et indtryk, hvad beach-ultimate er.
Det er min første store (og min første internationale) turnering, så jeg er superspændt på at se hvad det er, og hvor højt niveauet er.
Men jeg har efterhånden hørt så meget om turneringen, så forventningerne er vist ret høje. Vejret bliver desværre ikke det bedste, men jeg har taget godt med tøj, og så må man jo bare løbe og dive lidt mere!
Planen er at jeg opdaterer bloggen dernede fra. Jeg ved ikke om det er muligt at uploade billeder, men skriver helt sikkert og fortæller om kampene (om dagen og om natten)
Nyd videoklippet! Jeg gør i hvert fald
Hep!
onsdag den 12. marts 2008
Retrospectively og en lille smule fremad
Nu har jeg været hjemme i en lille uge, og er stadig i gang med at vænne mig til det hele.
Jetlag'et ramte lidt forsinket og jeg blev oppe hos min far weekenden over, så det er i realiteten ikke så længe siden jeg kom rigtig hjem til København.
Der er så mange billeder jeg gerne ville vise fra Canada, men jeg ville ikke overbelaste jer eller siden her, så jeg har uploadet dem på et webalbum (for at komme videre til dette, klik her).
Det er en meget grov sortering, og det er ikke alle billeder jeg har fået skrevet en beskrivelse på, men det bliver der arbedet på.
Nu står den nærmeste hverdag på maling af og indflytning i mit nye værelse på Enghavevej (tak til Ane for tip! Og tak til Benjamin for at lade mig bo der!).
Den lidt fjernere hverdag kommer til at stå på turen til Italien. På tirsdag flyver jeg til Firenze, hvor jeg sover en enkelt nat før jeg tager ud til Rimini for at spille Beach Ultimate-turneringen, Paganello, sammen med Copenhagen Spinners. Turneringen spiller indtil d. 25, hvor jeg så tager tilbage til Firenze nogle dage inden jeg drager til København igen d. 27. marts.
(Planen er, at jeg også bruger denne blog mens jeg er i Italien)
Sidste punkt i kalenderen er kystlivredderuddannelsen, der begynder i uge 14. Beskrivelsen af uddannelsesweekenderne lyder super spændende, så det glæder jeg mig rigtig meget til!
Sådan lige her på falderebet: Sarah har bedt mig om at sende nogle billeder, der viser hvad København er - altså udover de billeder man kan se på Wonderful Copenhagens hjemmeside. Er der nogle gode bud? For det er sgu svært..
Jetlag'et ramte lidt forsinket og jeg blev oppe hos min far weekenden over, så det er i realiteten ikke så længe siden jeg kom rigtig hjem til København.
Der er så mange billeder jeg gerne ville vise fra Canada, men jeg ville ikke overbelaste jer eller siden her, så jeg har uploadet dem på et webalbum (for at komme videre til dette, klik her).
Det er en meget grov sortering, og det er ikke alle billeder jeg har fået skrevet en beskrivelse på, men det bliver der arbedet på.
Nu står den nærmeste hverdag på maling af og indflytning i mit nye værelse på Enghavevej (tak til Ane for tip! Og tak til Benjamin for at lade mig bo der!).
Den lidt fjernere hverdag kommer til at stå på turen til Italien. På tirsdag flyver jeg til Firenze, hvor jeg sover en enkelt nat før jeg tager ud til Rimini for at spille Beach Ultimate-turneringen, Paganello, sammen med Copenhagen Spinners. Turneringen spiller indtil d. 25, hvor jeg så tager tilbage til Firenze nogle dage inden jeg drager til København igen d. 27. marts.
(Planen er, at jeg også bruger denne blog mens jeg er i Italien)
Sidste punkt i kalenderen er kystlivredderuddannelsen, der begynder i uge 14. Beskrivelsen af uddannelsesweekenderne lyder super spændende, så det glæder jeg mig rigtig meget til!
Sådan lige her på falderebet: Sarah har bedt mig om at sende nogle billeder, der viser hvad København er - altså udover de billeder man kan se på Wonderful Copenhagens hjemmeside. Er der nogle gode bud? For det er sgu svært..
fredag den 7. marts 2008
Hjemme igen
Så er jeg ankommet.
Min farfar og farmor hentede mig i lufthavnen og kørte mig op til Blovstrød, hvor min fars 50-års fødselsdag bliver holdt i aften.
Jetlag'et har ikke ramt mig endnu, men er stadig spændt på at se om jeg går fri.. Jeg fik trods alt sovet lidt.
Næste skridt på vej mod at se verden er Firenze og Rimini om en halvanden uges tid. Jeg tager afsted d. 18 og kommer efter planen tilbage d. 27. marts.
Det bliver super fedt at skulle spille stor international beachultimate-turnering med 1200 deltagere fra hele verden og fest hver aften. Yessir!
Og jeg er så heldig at jeg kan låne en lejlighed midt i Firenze mens jeg er der. Det er jo helt vildt!
(I den sammenhæng vil jeg gerne sende en kæmpe tak til Lea!)
Jeg skal have skrevet min tale færdig og læst den i gennem et par hundrede gange, så må nok løbe.
- i øvrigt, tusind tak for alle mails og kommentarer. De er blevet læst og nydt i høj grad!
Min farfar og farmor hentede mig i lufthavnen og kørte mig op til Blovstrød, hvor min fars 50-års fødselsdag bliver holdt i aften.
Jetlag'et har ikke ramt mig endnu, men er stadig spændt på at se om jeg går fri.. Jeg fik trods alt sovet lidt.
Næste skridt på vej mod at se verden er Firenze og Rimini om en halvanden uges tid. Jeg tager afsted d. 18 og kommer efter planen tilbage d. 27. marts.
Det bliver super fedt at skulle spille stor international beachultimate-turnering med 1200 deltagere fra hele verden og fest hver aften. Yessir!
Og jeg er så heldig at jeg kan låne en lejlighed midt i Firenze mens jeg er der. Det er jo helt vildt!
(I den sammenhæng vil jeg gerne sende en kæmpe tak til Lea!)
Jeg skal have skrevet min tale færdig og læst den i gennem et par hundrede gange, så må nok løbe.
- i øvrigt, tusind tak for alle mails og kommentarer. De er blevet læst og nydt i høj grad!
torsdag den 6. marts 2008
Ankommet til Gatwick
Noerj, hvor er jeg traet.
Ankom til Gatwick for 3 timer siden, og har netop faaet chekket min rygsaek ind.
Nu er der saa bare 3 timer til at mit fly letter.. Jeg ved virkelig hvad jeg ville goere uden min iPod og en masse boeger. (Jeg skylder Neil Young og The Smiths en kaempe tak, for at blive hos mig i denne utrolig kedelige tid!)
Lige nu er det eneste jeg kan se frem til, at traede ud gennem doeren i Kastrup og (forhaabentlig) se et velkendt ansigt eller to.
- og saa skulle jeg da vaere et skarn, hvis jeg ikke lige kunne laegge mig paa en baenk her i lufthavnen og lukke oejnene. Klokken i min krop er trods alt blevet 04 om natten..
Vi ses i DK lige om lidt!
Ankom til Gatwick for 3 timer siden, og har netop faaet chekket min rygsaek ind.
Nu er der saa bare 3 timer til at mit fly letter.. Jeg ved virkelig hvad jeg ville goere uden min iPod og en masse boeger. (Jeg skylder Neil Young og The Smiths en kaempe tak, for at blive hos mig i denne utrolig kedelige tid!)
Lige nu er det eneste jeg kan se frem til, at traede ud gennem doeren i Kastrup og (forhaabentlig) se et velkendt ansigt eller to.
- og saa skulle jeg da vaere et skarn, hvis jeg ikke lige kunne laegge mig paa en baenk her i lufthavnen og lukke oejnene. Klokken i min krop er trods alt blevet 04 om natten..
Vi ses i DK lige om lidt!
onsdag den 5. marts 2008
On the road again
Sidder i skrivende stund i Vancouver International Airport og venter paa at skiltet ud for Zoom Airline Flight Z40310 skifter til "Boarding".
Foran mig har jeg 18 timers rejse (der i blandt 5,5 times transfertid i Gatwick..)
Vi havde en meget underholdende, men meget haard aften/nat igaar, saa Daniel og jeg hara bare hygget rundt hele dagen i Vancouver.
Aftenen igaar var super cool, men desvaerre ogsaa en smule trist, for jeg saa den fedeste del af Vancouver for foerste gang, og havde kun i gaar aftes til at nyde det.
Til alle der kommer til Vancouver: Drop Downtown, men tag op til den oestlige del af Vancouver ved Commercial Drive. Det er himmelen paaa jorden med fede butikker og fantastisk mad (hele den alternative del af Vancouver er centreret der.
Naah, men jeg vil saa smaat gaa mod gaten. Jeg skriver nok igen naar jeg kommer til Gatwick engang om 9-10 timer..
Hep!
Foran mig har jeg 18 timers rejse (der i blandt 5,5 times transfertid i Gatwick..)
Vi havde en meget underholdende, men meget haard aften/nat igaar, saa Daniel og jeg hara bare hygget rundt hele dagen i Vancouver.
Aftenen igaar var super cool, men desvaerre ogsaa en smule trist, for jeg saa den fedeste del af Vancouver for foerste gang, og havde kun i gaar aftes til at nyde det.
Til alle der kommer til Vancouver: Drop Downtown, men tag op til den oestlige del af Vancouver ved Commercial Drive. Det er himmelen paaa jorden med fede butikker og fantastisk mad (hele den alternative del af Vancouver er centreret der.
Naah, men jeg vil saa smaat gaa mod gaten. Jeg skriver nok igen naar jeg kommer til Gatwick engang om 9-10 timer..
Hep!
Almost time to time head for sweet old Denmark
Så er der ikke lang tid igen før jeg står i Vancouver International Airport.
Jeg ankom til Vancouver igår eftermiddags efter en uhyrlig lang bustur fra Keremeos. Da vi endelig ankom til Vancouver havde vi været på farten i 7 timer, så jeg var pænt træt af at sidde ned.
På det tidspunkt var jeg dog bare glad for at jeg ikke havde langt til mit hostel, men stort set bare skulle krydse gaden.
Det skulle dog vise sig at være alle pengene værd.
Da jeg endelig var blevet indregistreret og havde fået tildelt et værelse, møvede jeg mine rygsække op ad trappen, åbnede døren og fandt Daniel fra Norge. Daniel har den fantastiske alder af 24 år og har lige færdiggjort sin bachelor i international business i Tacoma (30 min fra Seattle), hvorfor hans visum nu er udløbet. Han er derfor i Vancouver for at få fornyet sit visum på det amerikanske konsulat.
På vej til Vancouver i bussen, havde jeg haft kontakt med Kelsi som jeg mødte i Vancouver, da jeg ankom her til at begynde med. Kelsi havde inviteret mig til et Indian Dance Show på hendes universitet, hvor hun læser Women’s Studies, og Daniel havde ikke de store planer, så han gjorde den store fejltagelse at tage med, for det skulle vise sig at være lidt af en omgang.
Temaet for aftenen var at vise en bestemt form for traditionel indisk dans (Odissi), som repræsenterer de stærke indiske kvinde (det var to stive timer, hvor en enkelt kvinde dansede fire forskellige danse, der hver isæt portrætterede eller fortalte en historie om den stærke kvinde.
Det var nu faktisk ret interessant at se, men efter 7 timer i bussen, havde jeg ligesom fået nok af at sidde stille.
På vej ned til universitetet legede jeg turguide for Daniel og viste ham rundt i Vancouver (rimelig mangelfuld guide..). Men jeg fik dog vist ham verdens første dampur i Gastown.
Efter showet gik Kelsi, Daniel og jeg ned på en nærliggende bar for at drikke en enkelt øl, som så blev til lidt flere øl og lidt flere øl.
Da Daniel og jeg vækkede den stakkels mexicanske læge, der bor på vores værelse, var klokken ved at være 2, og vi var begge pænt trætte.
Vi havde heldigvis aftalt at sove længe i dag, for jeg vågnede op med den mest ihærdige hovedpine, jeg længe har haft (lider stadig under den). Da vi endelig kom i gang, foreslog Daniel at vi skulle spise morgenmad oppe i Chinatown – det skal lige siges, at Daniel har læst et halvt år i Kina, så han er en smule hjemmevant deroppe. Eftersom jeg ingen ide havde om, hvad vi gik efter, fulgte jeg blindt efter Daniel op i en restaurant i begyndelsen af Chinatown.
Det var en meget mærkværdig oplevelse at træde ind i den restaurant. Rundt omkring sad udelukkende kinesere, og de kiggede alle sammen på ham den lyshårede dreng, der stod i døren, og følte sig som en elefant.
Med kinesisk underholdningsshow kørende på stort fladskærms-tv og al snak foregående på kinesisk, følte jeg at var trådt direkte ind i Kina.
Maden var rigtig god, og teen fantastisk, men vi blev begge meget mætte og måtte til sidst skynde os ud i den friske luft igen.
Ellers har vi bare vadet Vancouver tynd og nydt det gode vejr (solen skynder og de første blomster er sprunget ud i parkerne!!! – Daniel driller mig med min glæde over blomsterne.. Det er ikke pænt. Forbandende nordmand).
Vores vaden rundt er kun blevet afbrudt af Daniels besøg på det amerikanske konsulat for at få sit visum.
Lige nu ligger vi bare og hviler fødderne – eller det vil sige, Daniel sover og jeg skriver dette indlæg. Det er dog en stakket frist, for jeg skal mødes med Kelsi om 30 minutters tid. Men skal først have et bad. For nørj, hvor trænger jeg til det.
I øvrigt, jeg bliver nødt til lige at samle op på de sidste dage på gården:
Vejret var helt vidunderligt med 25-26 grader i solen. Jeg blev desværre ikke helt færdig med drivhuset. Det ville jeg nu gerne, men det var sgu for hårdt til at jeg kunne nå det.
Den sidste uge efter jeg kom hjem fra Apex fløj bare afsted. Så jeg føler næsten ikke jeg var der i den tid (men det må jeg jo af gode grunde have været..)
Til sidst, kan jeg kun sige, at hvis man befinder sig i British Columbia er området, der hedder The Okanagan (Similkameen Valley er en del af dette område), et sted man er nødt til at besøge. Det er helt utroligt. Jeg skal i hvert fald tilbage! Men nu skal jeg i bad.
Abonner på:
Opslag (Atom)
