Så er første del af dagens rejse vel overstået.
Min kære papa og bedre halvdel havde forbarmet sig over mig, og trodsede en meget tidlig morgen, for at vinke farvel, idet jeg trådte op ad trappen på vej mod sikkerhedstjekket i CPH. Så jeg blev sendt godt afsted.
Kl. 9.15 lettede mit fly så fra CPH og rettede snuden mod Kangerlussuaq, Grønland.
Turen gik fint fint (kun forstyrret af en utrolig dårlig film (Old Dogs starring Robin Williams og John Travolta)), så det vil jeg ikke bruge mere tid på.
Til gengæld har det allerede været lidt af en oplevelse endelig at befinde mig i Grønland.
Vejret er dejligt og solen varmer godt. Eneste problem er bare de vanvittigt mange myg, der er her. Jeg havde hørt at det ville være vildt, men det her! Det er utroligt. Da jeg trådte ud af flyet efter landing, var det som at gå ind i væg af myg. Lidt af et skrækscenarie for en, der har dårlige erfaringer myg!
Heldigvis holder de små kræ sig udendørs, så jeg har sat mig ved et stort vindue, så jeg stadig kan få lidt af vuet med.
En anden lidt skæg ting er, at det mange måder er fuldstændig som at være på et cafeteria i en hver anden dansk provinsby - folk ser bare lidt mere anderledes ud, samt taler et uforståeligt sprog. Mærkeligt.
Nu kan det være at du sidder og tænker: Jamen, hvordan kan det være at han sidder der og skriver posts til sin blog?! Ja, nu skal du høre:
Da jeg kommer ind i den lille ankomsthal ser jeg at mit fly videre til Ilullissat er forsinket 2,5 time. Det vil sige, at jeg havde 5,5 time at slå ihjel. Jeg har spist frokost, skrevet Friluftsland-annoncer (en lille sidegeschäft), drukket op til flere kopper kaffe og set 1. episode af United States of Tara (tak til Mixi og Pepe for tip!!). Men så fandt jeg ud af, at jeg er så heldig at kunne købe mig tid på internettet til den nette sum af 100 kr for 3 timer (lidt hurtig hovedregning siger mig, at jeg så er underholdt i en ellers trøstesløs lufthavn).
Og er det så en bedre måde at bruge de timer på end ved at genetablere sin gamle blog? Ok, det kan godt være jeg ikke bruger samtlige 3 timer på denne post - men lidt tid går der da med det :-)
Så værsågo'! Jeg vil fremover linke via Facebook, når der er nyt på siden.
Lidt billeder fra min stol:
Nu vil jeg gå ind mod bygden og tusse lidt rundt.
Ha' det!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar