Is this heaven?

Er lige vaagnet efter natten efter den bedste dag jeg laenge har oplevet.
Min dag igaar begyndte omkring kl 8 med at gaa over og spise lidt morgenmad i huset, pakke min rygsaek og tage mit skitoej paa.

(Kort forhistorie: Karls familie har altid boet i det samme hus, lige siden hans foraeldre flyttede her til dalen for 40 aar siden. Nu bor Karl, Sarah og boern i hovedhuset, mens Karls mor Lee og hendes mand Patrick bor 50 meter vaek i et lille hus.
Jeg kom en dag til at tale med Lee om at staa paa ski og fortalte at jeg holdt meget af at loebe langrend og virkelig gerne vil proeve det her i Canada. Naeste dag kom hun hen og fortalte at vi paa soendag (altsaa igaar) skulle med nogle af hendes venner op til skisportsstedet Apex, der ligger 45 minutters koersel fra farmen. Og nu tilbage til selve dagen: )

Da vi alle var klar, koerte jeg, Lee og Patrick hen til de tidligere omtalte venner, John og Irene, for at moedes med dem.

Turen op til omraadet var helt fantastisk gennem smukke bjerge fulde af sne i hoej sol fra skyfri himmel.
Da vi endelig kom op til omraadet, hvor jeg faar lejet stoevler, stave og ski (til dem der kender noget til langrend: det var smoeringsfri ski. Ingen klister, bare "fiskeskael" under foden. Det fungerede forbavsende godt (konstruktionen tog noget af farten down hill, men fungerede virkelig godt paa flade straek og op ad bakkerne. Jeg havde aldrig hoert om saadan en ski foer..).
Da alt var paa plads, drog jeg sammen med John og Irene (John er en paent habil langrendsloeber, der loeber to gange om ugen oppe ved Apex) ud paa en 15 km lang tur rundt i terraenet.
Det var noget af det mest fantastiske jeg nogensinde har oplevet. Gennem kaempe skove op til et helt utroligt udsigtsspot med uspoleret udsigt mod syd og vest (paa det tidspunkt befandt vi os i omtrent 3500m hoejde). Mod sydvest tronede de kaempe Cascade Mountains (Jeg kan godt forstaa du var glad for at vaere i det omraade, Emil).

Turen tilbage til hytten, hvor vi skulle moedes med Lee og Patrick, var fantastisk smuk og boed paa nogle af de haardeste stigninger jeg laenge har vaeret paa (bringer minderne tilbage til Oernenipa-ture), saa da vi kom tilbage til hytten var jeg fuldstaendig gennembloedt og noed min stol og min frokost paa terrassen i solen i fulde drag.

Efter frokosten tog jeg paa en 10 km tur med John rundt for lige at faa det hele med. Det skal lige siges at John og Irene er ogsaa organic farmers i the Similkameen Valley, hvor de driver en grape orchard.
John er oprindeligt fra Manchester, men emmigrede til Canada som 26 aarig for at komme vaek fra England. Om sommeren sejler han meget i sin kajak og koerer en masse mountainbike i de omkringliggende bjerge. og om vinteren er hans fritid helliget langrenden. (Der var naesten noget skraemmende spaadommeligt (hvis man overhovedet kan sige det) i hvordan han havde valgt at leve sit liv.. Overvejer virkelig at flytte herover paa et tidspunkt.

Da vi kom tilbage, var det tid til at jeg skulle levere mine ting tilbage og vi skulle til at vende snuderne hjemad.
Jeg fik John og Irenes mail, i fald at jeg skulle komme tilbage til Canada og manglede et sted at abejde, desuden kan jeg muligvis sove hos deres datter i Vancouver, naar jeg skal hjem, hvilket ville vaere rigtig rart, nu hvor jeg har reserveret en seng paa Apex' hostel i naeste uge.
Jeg kan ikke vente!