Nu med kystlivredning og international turnering

Har egentlig bare tænkt mig at give et livstegn.
Siden jeg kom hjem fra Italien er tiden primært gået med at male mit nye værelse og falde til ro her.
Til at give et afbræk i hverdagen, var jeg her i weekenden på kystlivredderuddannelseskursus i Tommerup på Fyyns laand (af alle steder..).
Vi ankom fredag morgen kl 9.30 og var hjemme igen i går aftes kl 22.30, så det har været en ordentlig fornøjelse.
Weekenden har været helt utrolig. Programmet kørte fra 7-8 om morgenen og sluttede først igen omkring kl 23, kun afbrudt af korte kaffepauser, frokost og aftensmad.
Alligevel har det været en ubetinget fantastisk oplevelse, hvor jeg har lært virkelig meget. Lige fra førstehjælp over livredningsteknikker til øget fysisk formåen under vandet.
Næste skridt i uddannelsen er Modul 2, hvor vi skal til Slipshavn Marinehjemmeværnsstation ved Nyborg og træne med speedbåden og de rescueboards vi arbejder med på stranden - det bliver sejt!

Derudover byder den store fremtid på stor international ultimate-turnering i Kongens København i den kommende weekend. Turneringen hedder WCU og bliver et kæmpe brag, hvor undertegnede forhåbentligt kan ses på staff-holdet - link til websitet findes her.

Jeg vil på det kraftigste opfordre alle til at lægge ruten forbi Valbyparken (lige ved Club Danmark Hallen) og kigge efter flyvende hvide, flade genstande! Jeg vil højst sandsynligt være at finde derude hele weekenden, så jeg skal nok holde øjne og ører åbne.

Jeg håber vi ses!

Home sweet home

Hjemme i DK igen, og i fuld gang med at få malet mit værelse færdigt på Enghavevej, så jeg kan få flyttet mine ting ind.

Jeg tænkte dog at jeg lige ville vise et lille tilbageblik inden jeg lukker Italien fuldstændig.



Dagen efter Rasmus og jeg ankom til Firenze var vejret utrolig smukt, så vi tog den store sightseeing-tur. Vi startede vores tur inde i det gamle centrum, hvor Rasmus her ses poserende stilfuldt foran domkirken.




Efter turisthelvedet, søgte vi tilflugt i bakkerne syd for byen. Vi var begge helt oppe at ringe over at gå rundt i de små snørklede gader med olivenlunde hele vejen rundt om os - og ikke mindst fandt vi stor lykke gemt i blomsterne og de levende træer (til stor forskel fra DK kan man jo så konkludere, når man kommer hjem..)




Om aftenen mødtes vi med Charlotte, som spillede med som pick up-player på holdet til Paganello. Charlotte havde også et par dage i Firenze, før hun skulle hjem til Australien, hvor hun arbejder. En fantastisk sammensat pige, der vekslede mellem at være utrolig nørdet og utrolig cool. Super person! Først spiste vi på en restaurant på Piazza Santo Spirito, hvor hele verdenssituationen blev endevendt og der ikke var det problem, der ikke blev løst.




Efter middagen gik vi på Popcafe, hvor bartenderen drak mig fuld i Tom Collins (jeg havde intet med det at gøre selv!). Jeg tænker, at det måske var på baggrund af de stk. Tom Collins jeg fik, at følte mig i stand til at lege tourguide for Charlotte. Jeg husker i hvert fald at jeg havde mange meget kloge ting at sige om Italien.
Aftenen sluttede med, at Rasmus og jeg fulgte Charlotte på vej, for så at ende med at beundre nedenstående cykel i 60 minutter.




Campognolo-nav, lækkert gear, fedt stel og fedt styr. Mums.